Niels Bjørn Petersen

Ph.d.-studerende, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Niels Bjørn er ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab i Aarhus, hvor han forsker i resultatbaseret ledelse og styring i den offentlige sektor. Her har han i særlig grad fokuseret på de psykologiske og institutionelle faktorer, der forhindrer en læringsorienteret anvendelse af resultatinformation. Derudover har han også beskæftiget sig med betydningen af stereotypopfattelser og diskrimination i offentligt ansattes beslutningstagning. Under sin ph.d.-uddannelse har Niels Bjørn desuden været på forskningsophold på Rutgers University og Harvard University i USA, ligesom han tidligere har studeret på Sciences Po, Paris, University of Wisconsin Madison og Fudan University i Shanghai.