Bo Bresson

Strategicoach og foredragsholder

Bo Bresson, uddannet civilingeniør og HD (O), er far til fem samt ekspert i strategi for virksomheder og familier.
Bo arbejder i dag som strategicoach og foredragsholder og har bl.a. skrevet bogen Familien fortjener hjemmelavet leverpostej (2018), som viser vejen til overskud i hverdagen med plads til både familie og job/karriere.

Bo Bresson har tidligere arbejdet som underviser, direktionsassistent, forretningsudviklingschef, IT-chef, personale- og organisationschef og selvstændig management konsulent.

Han har arbejdet med strategi i danske og udenlandske virksomheder i mere end 30 år – både som leder og som managementkonsulent. Da Bo blev far, forstod han, at det at være forælder og leder har flere lighedspunkter end forskelle. Og dermed var idéen om, at strategi som værktøj til at skabe effektivitet og trivsel også havde en berettigelse i familien født.

Siden har Bo så kunnet glæde sig over, at det er i familien – og ikke i lærebøgerne, på universitetet eller i virksomhederne – han har lært mest om, hvad strategi er, og hvordan man lykkes med en strategi. Den erfaring har han sidenhen taget med ud i erhvervslivet, og i dag er han anerkendt for sin enkle og effektfulde måde at arbejde med strategi på.

Bo har endvidere skrevet bøgerne Strategier der virker, Kompetenceklanen, Den anden side og Succes med forandring.

Læs mere om Bo her.