Helle Winther

Lektor Ph.d. ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

Hun er leder af forskningsgruppen Krop, læring og social forandring og faggruppen for dans.

Hun er desuden eksamineret danse- og kropspsykoterapeut og uddannet i Heartfulness.

Helle underviser og forsker i dans, bevægelsespsykologi og kroppens sprog i professionel praksis. Hun har udviklet metoder til at kunne bruge dans, fortællinger, meditativ inquiry og kropsbevidsthed som professionel træning af ledere, undervisere og sygeplejersker. Hun har holdt et stort antal kurser og både nationale og internationale foredragsworkshops om Kroppens sprog i professionel praksis.

Hendes praksisnære forskning er portrætteret i TV og radio og implementeret på mange uddannelser.

Helle er desuden forfatter, og redaktør på otte bøger og antologier og har publiceret et stort antal danske og internationale videnskabelige artikler.

Helle har modtaget Gerlevprisen i 2019. Derudover har hun tidligere modtaget tre underviserpriser. Herunder en ”Harald”, prisen som årets underviser på Københavns Universitet.