Artikler


Caroline Ahlgren Tøttrup

God hverdagsledelse i en anderledes hverdag

Som leder har du sikkert den sidste tid været udfordret af at skulle bedrive kriseledelse, virtuelt og på distancen, og nu - hvor der for de fleste er begyndt at komme lidt mere ro på- melder medarbejdernes behov for hverdagsledelse sig med fornyet intensitet. Men hvordan bedriver du god, nærværende hverdagsledelse i en helt anderledes hverdag?

Christian Horn

Den undersøgende leder - Data i daglig ledelse

I denne artikel argumenteres der for, at lederen med fordel her kan indtage en undersøgende holdning. Selvom dette er teoretisk begrundet i både klassisk og nyere ledelsesteori, er det i langt mindre grad praktisknært undersøgt og udfoldet.

Lene Flensborg

Design talentudvikling, så både talent og virksomhed udvikler sig

På CBS har man skabt et talentforløb for de administrative medarbejdere, som f.eks. kan være med til at svare på, hvordan man sikrer, at talentudvikling bliver et fælles anliggende for virksomheden og talenterne? Og hvordan talentudvikling bliver en god forretning på kort sigt?

Bente Bøllingtoft Lindstrøm

Værktøj: Tips til målrettede møder med resultater

På rigtig mange arbejdspladser går en alt for stor procentdel af en arbejdsdag med at holde møder. Hos nogle er det mere end 50 % af arbejdsdagen, der går med møder. Til mange af møderne er der indkaldt efter udtrykket ’The more the merrier’.

Mette Rix

WEBINAR: Forstår dine modtagere, hvad du siger … og kan de handle på budskabet bagefter?

Mette Rix rådgiver dem der skal "på" i deres jobliv, og performe som kommunikatør. Mette sætter perspektiv på enkle værktøjer, for at opnå et match imellem det man gerne vil kommunikere, og det modtager faktisk hører. Mange har fordel af at flytte fokus fra: ”Hvad har jeg at sige?” – til “hvad har mine tilhørere brug for at høre?”

Bente Bøllingtoft Lindstrøm

Kommunikation og gennemslagskraft

Hvad er klar kommunikation? Det er når dit budskab er modtaget og der er skabt fælles forståelse – og der kommer det ønskede resultat ud af det. Denne artikel handler om det der sker i kommunikationen.

Rikke Kristine Nielsen

Ledelsestale – med engagement og indsigt

Mange ledere har mundtlige fremlæggelser og oplæg for større eller mindre forsamlinger som en fast tilbagevendende del af deres arbejde. Mange har imidlertid svært ved at anvende erfaringerne fra tilskuerrollen til handlingsorienteret viden, når man selv er på.

Rikke Kristine Nielsen

Ledelseskommunikation - lederkommunikation

Moderne ledelse stiller store krav til såvel ledelsens som den enkelte leders kommunikationsevner. Det gælder både, når der skal formuleres visioner for fremtiden, og når hverdagens samarbejde skal håndteres effektivt. Denne artikel tegner en lille landkort over de mange forskellige kommunikationsopgaver, ledere forventes at kunne påtage sig som central del af lederrollen.

Knud Lindholm Lau

Den mundtlige kommunikations scenografi

Scenografien er rammen for den mundtlige kommunikation. Som fysisk ramme for selve talen, som psykologisk ramme for taleren og som adfærdsramme for deltagernes indbyrdes kommunikation. Læs her, hvordan vi kan lære at bruge scenografien bevidst og derved beherske kommunikationens kontekst.

Rikke Kristine Nielsen

God dag, mand! - Økseskaft. Tværfaglig kommunikation i it-projekter

Det er ikke nødvendigt, at it-udvikleren forstår den faglige argumentation bag et ønske om udformning af en arbejdsproces; på samme måde er det temmelig begrænset, hvad en bruger egentlig behøver vide om fx databaser for at kunne bidrage til processen. Men de skal arbejde sammen for at lykkes – og de skal tale sammen.

Rikke Kristine Nielsen

Lidt skandinavisk taler vi vel alle sammen…?

Læring og samarbejde på skandinavisk udgør en enestående mulighed for, at man kan blive god til Scandinavian Management, som jo er så populært ude i den store verden. Det indebærer også en mulighed for at kapitalisere lidt på, at vi trods alt er et lille mærkeligt sammenrend af vikinger, der nok kan slås indbyrdes, men set udefra ligner hinanden til forveksling, når man skal begå sig i en global verden. Hvis det imidlertid skal lykkes, må vi tage alvorligt, at det kan være svært at forstå hinanden, men at vi til gengæld med en relativt beskeden indsats sprogligt kan komme meget langt ind på livet af hinanden.

Rikke Kristine Nielsen

Rekruttering - den psykologiske kontrakt i støbeskeen

Indgåelse af en bæredygtig psykologisk kontrakt fra starten af samarbejdet mellem virksomhed og (kommende) medarbejder kræver realistisk rekruttering, retvisende employer branding samt utvetydig markedsføring af jobbet og arbejdsgiveren.

Annette Højmann Kristensen

Medspil og modspil i samtaler – Find det værdifulde i ansigt til ansigt-kommunikation

Artiklen omhandler samtalen mellem mennesker – mere præcist mellem medarbejdere og mellem medarbejdere og ledere. For samtale fremmer forståelsen, og der er noget interessant og nærmest universelt ved samtalen, der gør den til et evigt tilbagevendende… ja, samtaleemne.

Flemming Poulfelt

Hvordan betragtes virksomheden som arbejdsplads?

Mange analyser viser, at der er en positiv sammenhæng mellem, hvordan en virksomhed er som arbejdsplads og virksomhedens evne til at skabe resultater. I hvert fald kan der findes empirisk belæg for, at virksomheder, som er attraktive arbejdspladser, ofte skaber fornuftige resultater.

Rikke Kristine Nielsen

Dit danske employer brand

Recession eller ej: Der er bred enighed om, at det for Danmark gælder om at positionere sig i kampen om arbejdskraften på det internationale arbejdsmarkedet. Men hvordan er Danmark som jobland? Hvordan fremstår det danske arbejdsmarked for udenlandske arbejdstagere?

Flemming Poulfelt

Den skrøbelige troværdighed

Fænomenet troværdighed står i dag i høj kurs. Dels erkender mange ledelser, at troværdighed er et centralt led i deres forretningsmæssige gøremål, og dels fremgår fænomenet indirekte ved, at virksomheder fx fremhæver tillid og tilsvarende dyder højt i deres profilering.

Helle Petersen

Hvad betyder det for mig?

Velfungerende kommunikation i dagligdagen er den vigtigste forudsætning for god forandringskommunikation. Det er hverken glittede brochurer, særnumre af personalebladet eller stormøder med direktionen der er den vigtigste kommunikationskanal. Det er derimod virksomhedens mellemledere, og det giver kommunikatøren en faglig udfordring.

Flemming Poulfelt

Fyr løs!

Den finansielle krise har bevirket, at mange ledere ser sig nødsaget til at varsle fyringer, og i den forbindelse er det afgørende at overveje hvorfor og særligt hvordan fyringerne skal foregå.

Helle Petersen

Forandringskommunikation

Moderne forandringsprojekter tager ofte udgangspunkt i virksomhedens værdier. Men hvordan kommunikerer man, når man skal have medarbejderne til at forholde sig til bløde værdier og ’ledelsesretorik’ i en travl hverdag med lang vej fra vision til virkelighed?

Helle Petersen

Måling med mening – en ramme for strategisk kommunikationsmåling

Kommunikation kan ikke måles – den holdning er vi mange, som har tilsluttet os i årevis. Nu er der ingen vej udenom. Kommunikationsafdelingen skal bevise sin eksistensberettigelse med målbare resultater. Men hvilke målemetoder giver mening – også ud fra et kvalitativt synspunkt?

Rikke Kristine Nielsen

Samfundsansvarlighed – opgangstrend i nedgangstider?

Det er tankevækkende, at hvis der havde været halvt så meget politisk beslutningskraft til stede på COP15 i forhold til klimaspørgsmålet, som der er i forhold til CO2-reduktioner i fx Novo Nordisk, så havde hverken isbjørne og Stillehavs-øboer anledning til at se helt så slukørede ud, som det nu er tilfældet. Men hvis ikke virksomheder skal engagere sig i bæredygtig, ansvarlig vækst og udvikling for at tækkes en lovgivning, som politikerne ikke vil lave, hvem skal så give virksomhederne et vink med en vognstang?

Kaare Danielsen

Jobansøgere skal behandles som kunder

Firmaer forstår typisk udmærket betydningen af at være serviceminded og handle hurtigt, når det gælder kunderne. Men der er gode grunde til at behandle jobansøgere på lige fod med potentielle kunder, alene af den grund at jobansøgere som regel også er potentielle kunder.

Mads Richard Møller

Intranet anno 2008 - status og tendenser

I dette ekspertnotat tages temperaturen på brugen af intranet i danske virksomheder. Ekspertnotatet kan tjene til inspiration og sammenligningsgrundlag for læserens eget brug af intranet og giver indsigt i de forretningsmæssige, organisatoriske og indholdsmæssige udfordringer, der knytter sig til intranet og medarbejderportaler.

Rasmus Kjærgaard Rasmussen

CSR-fælden: Som når en vegetar spiser bøf

Den strategiske kommunikation af CSR indeholder et farligt krisepotentiale. Ved eksplicit selv at kommunikere retningslinjer for præcis hvordan virksomheden bør opføre sig etisk og socialt ansvarligt, tigger man samtidig om at blive kigget i kortene af medier og aktivister.

Henrik Rygaard Jensen

Rekruttering er kommunikation - 18 måder at kommunikere på

Et af rekrutteringens vigtigste elementer er formidlingen af budskabet ”Vi mangler en ny medarbejder”. Men hvordan kommunikerer vi til omverdenen, at vi rekrutterer?

Annette Rolsting

Kommunikationsmålingernes ABC – seks veje til måling og evaluering

I denne artikel præsenteres seks forskellige måder at arbejde med målsætninger og målstyring i forhold til virksomhedens kommunikationsindsats, hvad enten denne er forankret i en egentlig kommunikationsafdeling, varetages af HR, marketingafdelingen eller (top-)ledelsen - alene eller i selskab med eksterne samarbejdspartnere.

Troels Rasmussen

Medarbejderne har krav på åbenhed

Troels Rasmussen, informationschef i SAS, giver sit bud på, hvordan man i den interne kommunikation kan forholde sig kritisk til organisationen - og hvorfor man bør gøre det.

Annette Rolsting

Kommunikationsplanlægning – vejen til effektiv kommunikation

Denne artikel giver nogle bud på, hvordan effektiv planlægning af kommunikationsindsatsen kan bidrage til mere effektiv kommunikation og understøtte behovet for at udvikle og professionalisere kommunikationsarbejdet.

Cornelia Kaas

Det man siger, er man selv - en introduktion til autokommunikation

Med begrebet "autokommunikation" beskriver man den situation, hvor afsenderen af et kommunikationsbudskab også selv læser det og dermed bliver modtager. Læs her om den rolle, denne 'talen med sig selv' spiller i forhold til den måde, medlemmerne i en gruppe - fx ledere og medarbejdere i en virksomhed - opfatter virksomheden og deres egen rolle på arbejdspladsen.

Poul Erik Jensen

Tal dog med medarbejderne - og tal et sprog de forstår!

Det er nok ikke helt forkert at postulere, at der er gået lidt mode i Human Ressource Management (HRM), hvor scenen er besat af unge ambitiøse mennesker med en god teoretisk ballast og tidligere sportsfolk, som engang har løbet så stærkt, at de har vundet et verdensmesterskab.

Nana Lykke Hansen

Sprogligt lederskab

Sproget er det kit, der binder leder og medarbejder sammen. Det er derfor også helt afgørende, hvilken sprogstil du som leder benytter dig af i din daglige samtale med dine medarbejdere.

Rikke Kristine Nielsen

På digital tomandshånd med ledelsen

Danske virksomheders personalepolitik om anvendelsen af IT er ofte mangelfuld, upræcis eller savner udbredelse i organisationen. Nu trænger et nyt fænomen sig på, som virksomheder skal tage stilling til: Webloggen. Denne artikel ser på mulige interne konsekvenser af lederes anvendelse af weblogs i spændingsfeltet mellem arbejdsliv og privatliv.

Mads Richard Møller

Måling af virksomhedsportalen

Der er en stærkt stigende interesse for at kunne måle på virksomhedsportalen, for når investeringen bliver synlig, følger også kravet om dokumentation af effekten. Men hvordan kan dette overhovedet gøres?

Mads Richard Møller

Virksomhedsportalen og de tre net

Der er forretningsmæssige fordele at hente for de virksomheder, der bedst koordinerer deres digitale aktiviteter. Intranet, ekstranet og internet fungerer nemlig i forhold til meget forskellige organisatoriske og økonomiske strukturer og rationaler.

Lone Schrøder Jeppesen

I konstant kriseberedskab

Offentlig omtale af virksomhedernes kattepiner er blevet hverdagskost. Det tvinger ledelsen til at være i konstant beredskab og opruste med kriseplaner, der skal modstå mediestormen, hvis krisen først bryder ud. Men mange ledere er uforberedte.

Nils Bredsdorff

Hvad er diskursanalyse?

Nils Bredsdorff forsøger med denne artikel at afgrænse diskursanalyse som begreb med udgangspunkt i begrebets historie og udvikling.

Karin Kristensen, Lisbeth Kjeldgaard Almsten

Terminologi er kommunikation

Det sproglige fundament - virksomhedens terminologi - får typisk ikke så meget opmærksomhed, men er en vigtig brik i det billede der tegnes af virksomheden, og er af afgørende betydning for, at kommunikationen bliver effektiv.

Imagehåndtering gennem ”impression management”

Der er mange udfordringer ved opbygningen af et stærkt image. Ved anvendelse af "impression management" - som dækker over en række praktiske strategier - kan virksomheden forsøge at påvirke dens interessenters opfattelse af virksomheden, dvs. påvirke virksomhedens image.

Flemming Poulfelt

Husk dine sommerforsætter!

Ved årsskiftet besluttes der mange nytårsforsætter. På privatfronten drejer det sig ofte om at spise fornuftigt, dyrke mere motion, tabe fem kilo samt passe lidt bedre på pengene. Og i virksomhedsregi besluttes næsten analogt, idet mange ledere mentalt sætter sig for, at nu skal der fx mere fokus på omkostningsbevidsthed, sættes turbo på salget, ske en styrket indsats mod medarbejderne eller bedre udvikling af kunderelationerne.

Marianne Selvig Olsen

Medarbejderkommunikation

Medarbejderkommunikation kan betragtes og bruges som et af ledelsens grundværktøjer. Anvendes den strategisk og med en vis systematik, kan den være med til at sikre organisatorisk og markedsmæssig trimning og medvirke til dynamiske, fremadrettede udviklings- og forandringsprocesser. Denne artikel giver et overblik over emnet medarbejderkommunikation.

Marianne Sommer

Intern kommunikation er vigtigst

Virksomheders succes afhænger i stadig højere grad af deres evne til at kommunikere, mener Nick Dalum, som har beskæftiget sig med kommunikation i mange år og her fortæller om sine erfaringer.

Karen Bendix Terp

Hvad skal HR med kommunikation?

Pedersen får øje på en artikel fra kommunikationsafdelingen, der handler om vigtigheden af, at lederne tager ansvar og går forrest med deres værdier som det gode eksempel. Det får Pedersen til at tænke på, om han mon skal gå forrest med sine egne værdier eller HR’s?

Carsten Hornstrup

Kontrol er godt, tillid er billigere - bæredygtige relationer er vejen frem

Artiklens overskrift er hentet fra den samfundsvidenskabelige fokus på Social kapital, mere konkret i Gert Tinggaard Svendsens arbejde (Svendsen 2012). Med afsæt i at vi i Danmark står øverst på listen over de mest tillidsfulde folk, sætter han fokus på hvilken betydning det har for et samfund, at der er en meget høj grad af tillid. Hans pointe med at konkludere at kontrol er godt men tillid er billigere er, at kontrolforanstaltningerne både koster i form af omkostninger til selve kontrollen og desuden, er med til at skabe en friktion, der forsinker en effektiv viden og informationsflow mellem personer og enheder. På den måde er en høj social kapital derfor et meget vigtigt aktiv, der bør stå helt central på den ledelsesmæssige dagsorden.

Henrik Adler, Emilie Sloth Thomsen

Den svære feedback - et opgør med hyggehykleriet i feedbackprocesser fra leder til medarbejder

For noget tid siden var det populært at billedliggøre feedback med en burger: Den såkaldte ”burgermodel”. Først skulle man fortælle noget godt – det var den øverste bolle. Så skulle man fortælle om det svære – det var bøffen – for endelig at slutte af med noget godt – den nederste bolle. Vi finder det hyklerisk, at lederen skal forstille sig i samtalen og gøre så mange krumspring for at fortælle noget ubehageligt til en medarbejder. Det virker ikke troværdigt. Det understreger det fremmedgjorte og forlorne ved samtalen og modarbejder i den grad den helt essentielle hensigt med feedback: at tillade en ærlighed på begge sider af ”hegnet”. Resultatet af denne omvej bliver, at medarbejderen bare usikkert venter på, hvornår bøffen/“det slemme” rammer. Vi synes, burgermodellen er en snydemodel Den ser måske umiddelbart dejlig ud. Men den smager forfærdeligt!

Bo Krüger

3 grunde til at møder kan ændre din organisation til det bedre

Møder er ikke bare en hyggelig lille ting i organisationen, på linje med kopi- eller kaffemaskinen, som ledelsen ikke behøver at bekymre sig om. Møder er overalt, hele tiden og udgør en enorm del af det moderne arbejdsliv.