Etisk regnskab
Overbliksdannende tematekst til emnet etisk regnskab i en samlet version, der er velegnet til at udskrive. Benyt hellere den afsnitsopdelte version med linkene i menuen i venstre side for at komme hurtigt frem til et bestemt afsnit.
Indledning
Af Peter Pruzan
Det etiske regnskab bygger på de værdier, som er fælles for en virksomhed og dens interessenter. Det er et udtryk for, at der er andre værdier på spil for virksomheden end penge og magt. Det etiske regnskab måler, i hvor høj grad virksomheden lever op til de fælles værdier, og supplerer dermed det økonomiske regnskabs bundlinie.
1. Baggrunden for Det Etiske Regnskab
Af Peter Pruzan
Det første etiske regnskab blev udviklet af Spar Nord Bank (som dengang hed Sparekassen Nordjylland) i 1990 for året 1989.
2. Hvad er et etisk regnskab?
Af Peter Pruzan
Et etisk regnskab er er en måling af, i hvilken udstrækning en virksomhed lever op til sit værdigrundlag.
3. Hvilke fordele er der forbundet med etisk regnskab?
Af Peter Pruzan
Erfaringer siden det første etiske regnskab blev implementeret i 1990 viser, at der er en række fordele forbundet med udvikling, implementering og ajourføring af et etisk regnskab.
4. Hvilke krav stiller processen omkring et etisk regnskab til ledelsen?
Af Peter Pruzan
At leve op til Det Etiske Regnskab stiller en række krav angående indhold og proces. Og at igangsætte og implementere et etisk regnskab stiller krav til ledelsen.
Den etiske læreproces i Solbjerg Kommune
Af Tom Christensen
Et etisk regnskab er resultatet af en længerevarende proces, der udfordrer medarbejderes og kunders syn på organisationen. Inddragelse af alle involverede interessenter giver processen en særlig styrke. I denne case ses der nærmere på den etiske læreproces, værdiudvikling og -måling via det etiske regnskab.
Det etiske regnskab i kort begreb
Af Peter Pruzan, Ole Thyssen
Etik er ikke en facitliste over rigtigt og forkert. Etik er heller ikke en stærk personlig følelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Det er vigtigt, at mennesker har stærke personlige overbevisninger.
Multikulti-moral? Forretningsetik og kulturmøde
Af Rikke Kristine Nielsen
Moral er godt, dobbeltmoral er muligvis dobbelt så godt, når man skal omgås succesfuldt med folk fra andre kulturer. En værdimæssigt fleksibel adfærd kan være gavnligt for at opnå vellykkede kulturmøder – det tyder forskning i såkaldt kulturel intelligens på. Dét udfordrer offentlige og private virksomheders etik, brand og omdømme.
CSR-fælden: Som når en vegetar spiser bøf
Af Rasmus Kjærgaard Rasmussen
Den strategiske kommunikation af CSR indeholder et farligt krisepotentiale. Ved eksplicit selv at kommunikere retningslinjer for præcis hvordan virksomheden bør opføre sig etisk og socialt ansvarligt, tigger man samtidig om at blive kigget i kortene af medier og aktivister.
Ansvarlighed søges!
Af Flemming Poulfelt
Når det går godt, kan alt (næsten) lykkes. Når det går den modsatte vej, er succesoplevelserne ofte færre. Tilsvarende er det næsten med fænomenet ansvarlighed, for der synes at være en omvendt sammenhæng mellem tidernes gunst og ansvarlighed: Jo bedre tider desto mindre ansvarlighed! Måske hård kost, men desværre ganske korrekt, hvis blikket vendes mod virkeligheden.
”Hverdags-CSR” i moraløkonomien
Af Rikke Kristine Nielsen
Tiden er kommet til også at rette omtanken mod ”hverdags-CSR” i dagens Danmark – social ansvarlighed rettet mod medarbejdere, som ikke direkte er truet af naturkatastrofer eller slavelignende arbejdsforhold, men som til gengæld godt kunne bruge lidt ansvarlighed i forhold til stress, mobning, ansvar for egen læring, afskedigelser, nedslidning og andre (luksus-?)problemer på danske arbejdspladser.
Samfundsansvarlighed – opgangstrend i nedgangstider?
Af Rikke Kristine Nielsen
Det er tankevækkende, at hvis der havde været halvt så meget politisk beslutningskraft til stede på COP15 i forhold til klimaspørgsmålet, som der er i forhold til CO2-reduktioner i fx Novo Nordisk, så havde hverken isbjørne og Stillehavs-øboer anledning til at se helt så slukørede ud, som det nu er tilfældet. Men hvis ikke virksomheder skal engagere sig i bæredygtig, ansvarlig vækst og udvikling for at tækkes en lovgivning, som politikerne ikke vil lave, hvem skal så give virksomhederne et vink med en vognstang?
Etisk regnskab: Dialog med fokus på enighed
Af Jakob Rasborg
Det etiske regnskab blev oprindelig udviklet som en metode, hvorved en virksomhed kan sikre sig, at dens værdigrundlag faktisk udtrykker den organisatoriske virkelighed. Metoden blev udviklet i 1988-89 i et samarbejde mellem Sparekassen Nordjylland og en forskergruppe ved Copenhagen Business School. Læs her for at komme bagom det etiske regnskab.
Corporate Volunteering - en drejebog om frivilligt arbejde i arbejdstiden
Skandia – Ideér for Livet, forfattet af Skandia og Radius Kommunikation.
Videoforelæsning: Leading an Environmentally Sustainable Enterprise
Martin Madeus, 9. April, 2009, MIT Sloan School of Management, www.mitworld.mit.edu. Varighed: 0:49:49 minutter.
Hvordan udvikles et etisk regnskab?
Af Peter Pruzan
Den praktiske udvikling af et etisk regnskab sker ved at afdække de fælles værdier igennem en samtaleproces mellem ledelsen og virksomhedens interessenter. Men hvor og hvordan startes og afsluttes en sådan proces. Her er samtale- og udviklingsprocessen brudt op i 7 trin i et værktøj, som giver overblik over en ellers uoverskuelig proces.
Sådan udarbejder du et etisk regnskab
Af Tom Christensen
Et eksempel på hvordan man udarbejder et etisk regnskab med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse, som afdækker medarbejdernes værdigrundlag.
Undersøgelse: Corporate Volunteering Survey
Volunteering Australia og Australia Cares, Melbourne, Australien. 24 sider.
Rapport: HR og CSR - hvordan spiller det sammen? Har virksomhederne et samfundsansvar på uddannelsesområdet?
Maja Rosenstock (CBS) og Susanne Brandenborg Boeck (FBE). København: FBE, Forum for Business Education.
Bog: CSR - Virksomheders sociale ansvar som begreb og praksis
Anne K. Roepstorff. Hans Reitzels forlag.
Working paper: Mangfoldighedsledelse og sociale partnerskaber som social ansvarlighed og forretningsmulighed
Jakob Lauring og Christa Thomsen, Center for Virksomhedskommunikation, Handelshøjskolen i Århus.
Rapport: Kommuner og virksomheders samspil om socialt engagement
Frederikke Beer og Bodil Damgaard. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Håndbog: Overskud med omtanke – praktisk guide til virksomheders samfundsengagement
Rambøll Management og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. www.overskudmedomtanke.dk.
Rapport: The State of Responsible Competitiveness 2007
AccountAbility og FDC. The State of Responsible Competitiveness 2007 – Making sustainable development count in global markets.
Undersøgelse: Vagthund eller hyrdehund – hvordan kommunikerer danske medier om CSR?
Hanne Fast Nielsen og Sara Ballan. The Copenhagen Centre – for corporate responsibility.
Værktøj: Test dig selv
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar. www.samfundsansvar.dk.
Håndbog: Virksomheders sociale ansvar
Workshop AK 1112 ”Corporate Social Responsibility”. Virksomheders sociale ansvar - Vejledning i implementering af virksomheders sociale ansvar – ”Retningslinjer for CSR”. DS-håndbog 152. Dansk Standard.
Artikel: Er det rationelt for virksomhederne at påtage sig et socialt ansvar?
Flemming Ibsen. Tidsskrift for arbejdsliv nr. 2.
Artikel: Stigende fokus på virksomheders sociale ansvar
Mette Morsing. Kommunikationsforum.dk.
Bog: Hårdt arbejde til små hænder
Red Barnet. Hårdt arbejde til små hænder – Om ansvarlig virksomhedspolitik over for børnearbejde.
Oversigt: International Labour Organization
International Labour Organization. www.ilo.org.
Rapport: Competitive Social Responsibility
Mark Kramer, Marc Pfitzer & Paul Lee. Competitive Social Responsibility: Uncovering the Economic Rationale for Corporate Social Responsibility among Danish Small- and Medium-Sized Enterprises. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Rapport: God virksomhedsetik og ikke-finansiel rapportering
Netværket for god virksomhedsetik og ikke-finansiel rapportering (NVIR).
Værktøj: Miljøøkonomi i små og mellemstore virksomheder
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen & PricewaterhouseCoopers.
Website: Samfundsansvar
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Samfundsansvar. www.samfundsansvar.dk.
Website: Virksomhedernes sociale ansvar - EU
Europa-Kommissionen – Beskæftigelse, sociale anliggender og ligestilling. www.ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=331&langId=da. ;
Værktøj: Tovholders vejledning til Det Sociale Indeks
Sekretariatet for Det Sociale Indeks ved PricewaterhouseCoopers.
Artikel: Corporate Social Responsibility – et luksusfænomen?
Direktør Johan Peter Paludan, cand.scient.pol., Instituttet for Fremtidsforskning.
Artikel: Er CSR misforstået medfølelse?
Timme Bisgaard Munk, redaktør, cand.mag. Kommunikationsforum.
Rapport: Katalog over CSR-aktiviteter: Et overblik
Udarbejdet af Ashridge Center of Business and Society (UK) for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Website: CSR-kompasset
Økonomi- og Erhvervsstyrelsen, Dansk Industri og Institut for Menneskerettigheder.
Søgetips: Corporate Social Responsibility (CSR)
Hvis du selv vil søge mere information om emnet.
Bog: Værdiledelse - om organisationer og etik
I denne bog fremsætter Ole Thyssen en generel teori om værdier i organisationer. Thyssen forsøger at skabe begreber om værdiledelse, som kan gribe værdiers rolle i organisationer på en måde, som gælder både private virksomheder, offentlige institutioner og interessegrupper. Bogen er ikke letlæst, men derimod for den, der vil til bunds i spørgsmålet om værdier.
Kapitel: Etik, værdibaseret ledelse og Det Etiske Regnskab
Peter Pruzan. I: Ledelse Nu. Børsen Bøger.
Bog: Det Etiske Regnskab - introduktion, erfaringer og praksis
Christian Bak. Handelshøjskolens Forlag.
Bog: Den etiske praksis: En introduktion til det etiske regnskab
Mette Morsing. Handelshøjskolens Forlag.
Bog: Building corporate accountability
S. Zadek, P. Pruzan, og R. Evans (red.) London: Earthscan.
Artikel: Etisk regnskab og revision
Poul Langagergaard. Arbejdsmarkeds Etisk Råds årsrapport.