Videnledelse
Virksomheder som opprioriterer ledelse af videnressourcerne er i stand til at skabe mere konkurrencedygtige virksomheder og mere attraktive arbejdspladser med større udfordringer og arbejdsglæde. Læs her om ledelse af videnressourcer og udarbejdelse af vidensstrategier.
Indledning
Af Nicoline Jacoby Petersen, Flemming Poulfelt
Virksomheder som opprioriterer ledelse af videnressourcerne er i stand til at skabe mere konkurrencedygtige virksomheder og mere attraktive arbejdspladser med større udfordringer og arbejdsglæde. Læs her om ledelse af videnressourcer og udarbejdelse af vidensstrategier.
1. Hvad er videnledelse?
Af Nicoline Jacoby Petersen, Flemming Poulfelt
Viden er kommet på dagsordenen, og der tales i dag om vidensamfundet. Det hævdes, at viden er det altafgørende råstof, og at vi uden viden eller iklædt uvidenheden ikke vil være i stand til at fortsætte velfærdssamfundets udvikling og bevare konkurrencekraften.
2. Hvad er viden?
Af Nicoline Jacoby Petersen, Flemming Poulfelt
Filosoffer har i mange hundrede år forsøgt at definere, hvad viden er. Hvornår ved vi, at det, vi ved, er sandt? På praktisk plan skelner man mellem flere former for viden.
3. Hvad er en videnstrategi?
Af Nicoline Jacoby Petersen, Flemming Poulfelt
En virksomheds videnstrategi udtrykker den holdning, virksomheden har til viden, og hvorledes den ønsker at udmønte sine aktiviteter på videnområdet i lighed med strategier på andre felter.
4. Videnstyringssystemer
Af Nicoline Jacoby Petersen, Flemming Poulfelt
IT er en vigtig del af enhver videnstrategi, uanset hvilken forretningsstrategi virksomheden i øvrigt har, og hvilke produkter eller ydelser den sælger.
5. Den menneskelige videnstyring
Af Nicoline Jacoby Petersen, Flemming Poulfelt
I ledelse af videnprocesser er det centrale menneskene, der besidder den viden, som man gerne vil ”lede”. Derfor er det vigtigt, at man sørger for at give medarbejderne rammer for at dele viden med hinanden ansigt-til-ansigt.
6. Nøglefaktorer i videnledelse
Af Nicoline Jacoby Petersen, Flemming Poulfelt
Der er nogle aspekter i videnledelse, som er vigtige at være opmærksom på, hvis strategien skal implementeres succesfuldt.
7. Viden og incitamenter
Af Nicoline Jacoby Petersen, Flemming Poulfelt
Selvom man som ledelse er bevidst om at skabe tid og rum for, at medarbejderne kan dele deres viden med hinanden, er det ikke nok. Der er nødt til at være nogle incitamenter, der motiverer medarbejderne til at bidrage med deres viden til fællesskabet.
At understøtte videnprocesser
Af Niels Christian Alstrup
En større rådgivningsvirksomhed har i denne case gennem de seneste år ændret organisationen for at imødekomme de udfordringer, der ligger i en øget fokusering på viden. Ændringerne har haft som hovedbestræbelse at skabe en synlig organisatorisk ramme og at anvende IT som et fælles værktøj til at understøtte de videnprocesser, der finder sted i virksomheden.
Elektronisk videndeling og dokumenthåndtering i organisationer
Af Niels Strange Nielsen
I den papirløse organisation udgør IT rygraden i organisationen. En sådan organisation vil ikke kunne etableres uden en omfattende inddragelse af ledelsen og medarbejderne, da målet er en radikal ændring af jobudførelsen og organisationens funktion som helhed.
Virksomhedsportalen og de tre net
Af Mads Richard Møller
Der er forretningsmæssige fordele at hente for de virksomheder, der bedst koordinerer deres digitale aktiviteter. Intranet, ekstranet og internet fungerer nemlig i forhold til meget forskellige organisatoriske og økonomiske strukturer og rationaler.
Måling af virksomhedsportalen
Af Mads Richard Møller
Der er en stærkt stigende interesse for at kunne måle på virksomhedsportalen, for når investeringen bliver synlig, følger også kravet om dokumentation af effekten. Men hvordan kan dette overhovedet gøres?
Viden er ikke bare et IT-værktøj, der kan købes
Af Nicoline Jacoby Petersen, Sille Østergaard
I dag er flere og flere virksomheder blevet opmærksomme på, at det er vigtigt, at medarbejderne deler deres viden med hinanden, og at viden gøres tilgængelig, så andre kolleger også kan drage nytte af den.
Reel videndeling - når både afsender og modtager af viden er i fokus
Af Rikke Kristine Nielsen
Budskabet er efterhånden trængt igennem og nærmer sig almenviden: Videndeling og videnledelse er langt fra kun et spørgsmål om IT-systemer og datadisciplin på intranettet, i ledelsesinformationssystemer og arkiver.
Viden kan ikke deles
Af Ib Ravn
Videndeling er tidens løsen på landets arbejdspladser. Men når information i gigabytes hvirvler om ørerne på os, hvordan får man så ens kolleger til overhovedet at gide høre på hinanden?
Når produktionsapparatet består af mennesker
Af Henrik Holt Larsen
Opgaverne i Staten er netop placeret dér, fordi de er for vigtige, følsomme og konsekvensfyldte til at blive lagt i den private sektor. Den "produktion", der foregår - fx sagsbehandling, lovgivning, analysearbejde, borgerbetjening - er immateriel. Læs her om offentlig ledelse, som i bund og grund er videnledelse, og dens særlige udfordringer.
Sociale netværk som barrierer for videndeling
Af Christian Waldstrøm, Jakob Lauring
Etablering af strukturer for deling af viden har været ét af de mest omtalte emner inden for forskningen i videnledelse. Fordelene ved formelle strukturer og systemer, såsom videndatabaser, er blevet fremhævet, men videndeling er i høj grad også et socialt fænomen, som foregår uden for de formelle strukturer igennem sociale netværk. Hvad der ofte glemmes er, at sociale netværk lige så vel kan være barrierer for effektiv videndeling.
Ledelse af professionelle - sku´det være noget særligt?
Af Flemming Poulfelt
I gennem en årrække har der været en myte om, at 'professionelle' ikke kan eller vil ledes. Imidlertid er det vigtigt at få myten punkteret. For andre erfaringer viser faktisk, at professionelle gerne vil ledes.
Profil af videnmedarbejderen i et gennemteknologisk samfund
Af Henrik Holt Larsen
Artiklen handler om en række dilemmaer, som virksomheder må forholde sig til i forbindelse med ledelse af videnmedarbejdere.
Den personlige videnprofil og de seks videnroller
Af Bent Schou, Lars Henrik Nielsen
Videnledelse gribes i praksis ofte an som et teknologisk spørgsmål om nye IT-løsninger. Men videnledelse er først og fremmest et spørgsmål om ledelse af videnmedarbejdere. For at kunne lede videnmedarbejdere, er vi nødt til at have et sprog og en begrebsverden om viden og videnarbejde. Videnprofilering er et godt sted at starte.
Få styr på videndelingen!
Af Flemming Poulfelt
Videnledelse har vundet mere og mere indpas i virksomheder igennem de senere år. Temaet prioriteres højt, men effekten af videnledelse er stadig uklar. Samtidig vanskliggør en række barrierer udbredelsen af videnledelse i praksis.
Giv medarbejderne albuerum
Af Henrik Holt Larsen
Videnmedarbejdere er en vigtig og eftertragtet kategori af medarbejdere. Men de vil ikke spises af med, at "reglerne siger" - de køber kun gode argumenter.
Når professionelle skal ledes
Af Flemming Poulfelt
Igennem en årrække har det været en myte, at ”professionelle” ikke kan eller vil ledes, da der er tale om folk med store egoer og primadonnanykker, som mener at have patent på ”sandheden” og som selv ved, hvordan tingene skal udvikles – sat lidt på spidsen. I en artikel for nogle år siden kunne man læse, at ledelse af professionelle er som ”herding cats” (McKenna 1995). Og da katte som bekendt kun gør det, de selv vil, har det været opfattelsen hos mange, at analogien med de professionelle var oplagt.
Videnarbejde og mening
Af Ib Ravn, Nina Tange
Værdiskabelse er kun i økonomers og kuponklippernes øjne et spørgsmål om penge. I jo højere grad man oplever ens arbejdsplads skaber reel værdi i verden, i jo højere grad vil man opleve mening i sit arbejde. Læs mere her.
En ny vision for ledelse
Af Flemming Poulfelt
I 1950’erne skrev ledelsesguruen Peter Drucker, at moderne ledelse var en ”kardinal begivenhed i samfundshistorien” i det 20 århundrede. 15 år senere beskrev han ledelsens nye rolle i en artikel i Harvard Business Review, som efterfølgende er blevet en klassiker. I denne artikel fortæller professor Flemming Poulfelt, CBS, trin for trin, hvorfor Peter Druckers artikel fra 1969 er mere aktuel og lærerig i dag end nogensinde.
Hvad de professionelle kan lære af de frivillige
Af Peter Aagaard
Artiklen sammenligner motivation blandt professionelle i en større dansk virksomhed med motivation blandt frivillige i en større dansk, frivillig organisation. Modsat de professionelle, som er underlagt en urealistisk ledelsesforestilling om den tæt koblede organisation, er de frivillige bevidste om de konfliktende interesser i deres forening og har bedre betingelser for at udnytte organisationens løskobling i deres egne motivationsprocesser.
Intranet anno 2008 - status og tendenser
Af Mads Richard Møller
I dette ekspertnotat tages temperaturen på brugen af intranet i danske virksomheder. Ekspertnotatet kan tjene til inspiration og sammenligningsgrundlag for læserens eget brug af intranet og giver indsigt i de forretningsmæssige, organisatoriske og indholdsmæssige udfordringer, der knytter sig til intranet og medarbejderportaler.
Bliv klogere gennem legen
Af Birgitte Lenstrup
Et gammelt kinesisk ordsprog lyder sådan: Det jeg hører, glemmer jeg. Det jeg ser, husker jeg. Det jeg gør, forstår jeg. Det er helt på linje med Jesper Mathisens opfattelse af læring. ”Jeg mener klart, at vi husker bedre, når vi gør tingene kropsligt. Det er sådan set en oldgammel metode. Vi bruger den bare i en moderne setting, som vi prøver at bygge ind i et læringsforløb."
Etablering af videnafdeling - projekt- og forandringsledelse i Bech-Bruun
Af Dorthe Thyrri Rasmussen
Advokatbranchen har muligvis ry for at være temmelig traditionel, men det lod en af Danmarks største advokatvirksomheder, Bech-Bruun, sig nu ikke påvirke af, da de besluttede sig for at benytte banebrydende projekt- og forandringsledelse i forbindelse med etablering af en ny juridisk videnafdeling.
Ikke overklasse, men særklasse
Af Henrik Holt Larsen
Vi hører tit, at de menneskelige ressourcer er vores vigtigste aktiv. Nogle gange er det tomme programerklæringer eller fromme håb. Andre gange er det faktisk alvorligt ment, og mange virksomheder handler da også herudfra. Vi hæmmes imidlertid af, at vi har nogle meget stereotype opfattelser af, hvad det vil sige.
Talent i fællesskab
Af Rikke Kristine Nielsen
”Intet menneske er en ø, sig selv nok” er det nok mest populære John Donne-citat, måske fordi det virker indlysende oplagt, på samme måde som ingen ville drømme om at forsøge at vinde Tour de France alene. Der er stjerner – og så er der vandbærere, og de to skal stå i et fornuftigt forhold til hinanden. Talentledelse fokuserer imidlertid typisk på enkeltmandstalent i modsætning til eksempelvis teamtalent eller afdelingstalent.
Delphi-metoden: hvordan grupper kan træffe bedre beslutninger om fremtiden
Af Claus Hellmann Hansen
Den meget korte beskrivelse af Delphi-metoden er, at det er en metode til gruppebeslutninger, hvor de deltagende personer gentagne gange (mindst to gange) skal give udtryk for deres intuitive information om et emne. Den anden eller de senere runder forholder sig til den forrige runde og virker som feedback i forhold til denne. Personerne er udvalgte, fordi de besidder en ekspertviden på det valgte område og vil være i stand til at forudse udviklingstendenser. Endelig er metoden en ganske struktureret og styret kommunikationsproces.
Lærende møder og konferencer i praksis
Af Ib Ravn, Steen Elsborg
Møder og konferencer besidder et særligt læringspotentiale. Det er udmærket at invitere eksperter og oplægsholdere til at kommunikere idéer ud i salen, men deltagerne har også ressourcer og erfaringer, som de typisk vil være glade for at dele med hinanden. Dette værktøj giver vejledning i, hvordan konferencens form kan facilitere denne form for videndeling.
Værktøj til videnledelse
Af Nicoline Jacoby Petersen
Dette værktøj kan give nogle retningslinjer for, hvordan man kan praktisere god videnledelse. Samtidig er det også ment som en hjælp til at klarlægge en videnstrategi. Værktøjet kan bruges på flere måder og i mange sammenhænge.
Bog: Working Knowledge
Thomas H. Davenport og Laurence Prusak. Harvard Business School Press.
Artikel: Communities of Practice: The organizational Frontier
Etienne Wenger og William Snyder. Harvard Business Review.
Bog: Knowledge and Communities
Eric L. Lesser, Michael A. Fontaine og Jason A. Slusher (red.). Butterworth-Heinemann.
Bog: Viden om - ledelse, viden og virksomheden
Peter Holdt Christensen. Samfundslitteratur.
Bog: Vandring af viden - Værdier og erfaring på tværs af virksomheder
Mette Morsing og Niels Christian Nickelsen. Co-Industri og Dansk Industri.
Kapitel: Når videnintensive virksomheder skal ledes
Flemming Poulfelt. I: Peter Holdt Christensen (red.): Viden om - ledelse, viden og virksomheden. Samfundslitteratur.
Bog: Vidensdeling - perspektiver, problemer og praksis
Peter Holdt Christensen. Handelshøjskolens Forlag.
Bog: Strategi og viden – værdiskabelse i videnintensive virksomheder
Søren H. Jensen, Per V. Jenster, Sven Junghagen & Flemming Poulfelt. Børsens Forlag.
Bog: Videnledelse i praksis - en brugsbog
Henrik W. Bendix og Anders Harbo. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
Bog: Blue Ocean Strategy – De nye vinderstrategier
W. Chan Kim og Renée Maugbourne. Børsens Forlag.
Website: Modernisering.dk - videnscenter om udvikling af den offentlige sektor
Website: Det Digitale Nordjylland
Bog: Skab Resultater gennem læring, viden og kompetence
Annabeth Aagaard. JP Erhvervsbøger.
Bog: Mod entrepreneurielle ledelsesformer
Poul Rind Christensen & Flemming Poulfelt (red.). København, Samfundslitteratur.
Guide: Læringsmiljø – hvad, hvorfor og hvordan?
Prof. Henrik Holt Larsen (red.), Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK)
Artikel: Medarbejderens synliggørelse i den transparente organisation – om styring af frihed og usynliggørelse af ledelse.
Christa Breum Amhøj. Artikel i antologien ”Offentlig ledelse i managementstaten” redigeret af Dorthe Pedersen. Forlaget Samfundslitteratur.
Bog: Det brændende engagement
Jakob Skov. Det brændende engagement: Videnmedarbejderen mellem performancemåling og fællesskab. Gyldendal Business.
Bog: Videnarbejde og stress – mellem begejstring og belastning
Anders Buch, Vibeke Andersen og Ole H. Sørensen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2009, 168 sider
Video: Læringsstile i erhvervslivet
Asbcast.dk, Århus School of Business, 12. oktober, 2009
Video: The Key to Innovation
EU-kommissionen, Directorate-Generale for Enterprise and Industry. Varighed: 17 min. og 16 sek.
Artikel: Åben projektledelse: Bedre kommunikation.
Janus Boye, analytiker og direktør, J. Boye - uvildig.
Artikel: Wikier kræver mål, styring og den rette kultur
Vibeke Thøis Madsen, kommunikationsrådgiver, Intrateam.
Artikel: Tillids-ledelse
Steen Vallentin, Sverre Raffnsøe og Niels Thygesen. Kommunikationsforum.dk
Artikel: Selvledelse – fra uddelegering til kompleks viden- og arbejdsdeling
Steen Hildebrandt. Børsen Forum.
Videnskollektivisering som videnstrategi (Arkiv)
Af Nicoline Jacoby Petersen, Sille Østergaard
Ofte handler videnhåndtering om at implementere teknologiske videnstyringssystemer, hvor personlig viden systematisk omdannes til fælles elektronisk lagret information. Sådan en videnstrategi er imidlertid ikke hensigtsmæssig, idet man derved går glip af vigtige dele af medarbejdernes viden.
Case: Videncentret - refleksion og erfaring fra Lån & Spar Bank (arkiv)
Af Jakob Bonnesen
Mange virksomheder og organisationer har oprettet videncentre. Et videncenter passer selvfølgelig fint ind i vidensamfundet med fokuseringen på viden, men hvad er et videncenter egentlig, hvilke fordele tilbyder det, og hvordan griber man det rent praktisk an?
Artikel: På sporet af videnledelse! (Arkiv)
Af Flemming Poulfelt
Vi hævder frimodigt, at viden er det altafgørende råstof, at vi uden viden ikke vil være i stand til at fortsætte velfærdssamfundets udvikling samt bevare konkurrencekraften. Men det forudsætter i sagens natur, at vi ved, hvad der er behov for at vide, og at vi ved, hvorledes denne viden kan udvikles.