Kriminalforsorgen
God ledelse i Kriminalforsorgen
Som led i at forankre 8 formulerede krav til god ledelse hos 500 ledere i Kriminalforsorgens mange virksomheder og 8 krav til medarbejdere har Kriminalforsorgens HR-enhed udviklet og lanceret en ledelsesportal, hvor ledere landet over kan udveksle erfaringer, synspunkter og god viden om ledelse.
Ledelsesportalen er det virtuelle miljø for refleksion og læring. Portalens indhold bliver skabt i et samarbejde med LeadingCapacity.
LeadingCapacity har fået rollen som inspirator med ledelsesviden og værktøjer, der er kvalitetsikret i en proces med deltagelse af 300 ledelsesspecialister fra dansk arbejdsliv og med professor Henrik Holt Larsen som fagredaktør indenfor ledelse og HRM.
Ledelsesportalen giver overblik over udviklingstiltag i Kriminalforsorgen og den benyttes til at kommunikere temarettede budskaber, ligesom den er opsamlingssted for viden og værktøjer, der har været udvalgt netop til Kriminalforsorgens behov.
Implementeringen sker i to faser, hvor første fase omfatter, at lade 200 ledere afprøve ledelsesportalens indhold og processer før den frigives til hele organisationen.
Anden fase omfatter en udbredelse til alle ledere og medarbejdere.
Ledelsesportalen er ikke kun for ledere. Ledelse optræder i samspil imellem leder og medarbejder og medarbejdere imellem. Derfor skal viden være til rådighed for alle og der skal være en åben dialog om ledelsesemnerne.
Ledelsesportalens effekt er, at den
- inspirerer ledere til, igennem ledelse, at nå virksomhedens udviklingsmål
- bidrager proaktivt til den enkelte leders udvikling af adfærd og processer
- giver hurtig adgang til kvalitetssikret vidne om ledelse og HR
- udvikler lederes læringsvaner og motiverer til videndeling