Fleksibilitet på arbejdspladsen
Fleksibilitet på arbejdspladsen omtales ofte som en positiv faktor for produktiviteten, og under de rette omstændigheder kan den også leve op til dette ry. Men det er værd at holde sig for øje, at fleksibilitet på ingen måde er et entydigt begreb, og at de positive gevinster ved at indføre fleksibilitet på et givent område ofte sker på bekostning af noget eller nogen.
Indledning
Af Steen Navrbjerg
Fleksibilitet på arbejdspladsen omtales ofte som en positiv faktor for produktiviteten, og under de rette omstændigheder kan den også leve op til dette ry. Men det er værd at holde sig for øje, at fleksibilitet på ingen måde er et entydigt begreb, og de positive gevinster ved at indføre fleksibilitet på et givent område ofte sker på bekostning af noget eller nogen.
1. Tanker om fleksibilitet
Af Steen Navrbjerg
Interessen for fleksibilitet og andre måder at organisere de menneskelige ressourcer på i danske virksomheder skyldes bl.a., at medarbejderfleksibilitet i stigende grad betragtes som et vigtigt konkurrenceparameter.
2. To dimensioner af fleksibilitet
Af Steen Navrbjerg
Hvilken betydning har henholdsvis offensiv og defensiv fleksibilitet? Er det vigtige ikke, at man overhovedet opnår den ønskede fleksibilitet?
3. Fem former for fleksibilitet
Af Steen Navrbjerg
Her præsenteres fem fleksibilitetsbegreber, som dækker forskellige centrale elementer ved arbejdets organisering, og som supplerer hinanden.
4. Funktionel fleksibilitet
Af Steen Navrbjerg
Funktionel fleksibilitet drejer sig om, hvilke og hvor mange forskellige jobfunktioner en medarbejder kan bestride.
5. Lønmæssig fleksibilitet
Af Steen Navrbjerg
Lønmæssig fleksibilitet defineres som virksomhedens muligheder for at variere løn i forhold til ydre betingelser konkurrence, markedsforhold m.m. og/eller at variere løn i forhold til den enkeltes indsats.
6. Numerisk fleksibilitet
Af Steen Navrbjerg
Numerisk fleksibilitet defineres som muligheden for at variere antallet af ansatte og måden, hvorpå de er ansat.
7. Arbejdstidsmæssig fleksibilitet
Af Steen Navrbjerg
Arbejdstidsmæssig fleksibilitet drejer sig om muligheden for at variere den faste arbejdstid over en periode.
8. Teknisk-organisatorisk fleksibilitet
Af Steen Navrbjerg
Den teknisk-organisatoriske fleksibilitet kan betragtes som et paraplybegreb for de fire andre fleksibilitetsbegreber.
9. Sammenhænge mellem fleksibilitetsformerne
Af Steen Navrbjerg
Hvorfor ikke prioritere alle former for fleksibilitet så højt som muligt? Hvorfor ikke lave en organisering af arbejdet, som prioriterer funktionel fleksibilitet, numerisk fleksibilitet, arbejdstidsmæssig fleksibilitet, lønmæssig fleksibilitet og teknisk-organisatorisk fleksibilitet højt?
Fra Parken til Tuborg Nord
Af Ulla Gramstrup, PA Consulting Group
Når arbejdsmiljøet vinder adgang til den øverste topledelse, bliver der sat skub i nogle ting. Følg i denne case et forløb, der startede med en arbejdsmiljøstrategi fra et større konsulenthus’ øverste ledelsesgruppe på verdensplan og endte med en flytning af hele den lokale organisation fra Parken til Tuborg Havn
Pejlemærket er fleksibilitet
Af Lone Schrøder Jeppesen
Konkurrencen gjorde det på et tidspunkt nødvendigt for det daværende Energi E2 (nu DONG Energy) at få en fleksibel organisation, der kunne omstille sig til de nye markedsvilkår. Læs her om erfaringerne fra et forskningsprojekt om fleksibilitet, som energiselskabet gennemførte i samarbejde med Teknologisk Institut og Handelshøjskolen i København.
Interim management - når virksomheden skærer ned
Af Susanne Banck
Denne case beretter om anvendelsen af interim management i forbindelse med afskedigelse af et stort antal medarbejdere. Casen præsenterer såvel det konkrete beslutnings- og handlingsforløb som nogle af de erfaringer med brugen af interim management, der blev gjort undervejs.
Balance mellem arbejdsliv og privatliv: Familie- og livsfasepolitik
Af Helle Rosdahl Lund
Internationalt er der enighed om, at virksomheders familiepolitik skal hjælpe medarbejderen til at kunne tage vare på både arbejdet og familien. I Danmark er vi dog i den heldige situation, at store dele af dette område allerede dækkes af lovgivningen. Læs her, hvordan danske virksomheder i stedet fokuserer på bl.a. reduktion af stress og sikring af employability.
Distancearbejde - erfaringer og foreløbige konklusioner
Af Jeremy Millard, Louise Thomasen
Informations- og kommunikationsteknologien har medført muligheder for at afkorte afstande. Fysisk adgang og interaktion er ikke længere primære faktorer, hvilket er interessant for virksomheder, der vil arbejde med fleksibilitet. En række andre faktorer end tidligere kommer nemlig i fokus, når virksomhederne skal planlægge, placere og udføre deres aktiviteter.
Ledelse? Prøv med sund fornuft
Af Per Thygesen Poulsen
I Jyske Bank har medarbejderne tilladelse til at bruge deres sunde fornuft frem for at kigge efter et hav af regler. Det giver korte kommandoveje og stor beslutningskraft.
Når arbejdet er Gud
Af Niels Olsen
Det er et velfærdsparadoks, at vi lever, som om den gode medarbejder kan måles på antallet af overarbejdstimer.
Personalepolitik – for de (in-)humane ressourcer
Af Rikke Kristine Nielsen
Mennesket har vundet over maskinerne og indtager i dag førstepladsen som virksomhedens vigtigste ressource. Men måske kommer maskinerne ind i kampen igen på en helt ny måde inden for en ikke alt for fjern fremtid – som stadigt mere kunstigt intelligente og menneskelignede robotter, der vinder indpas i servicefagene langt fra automatiseret samlebåndsproduktion.
Arbejdslivets fred?! Om hygiejnefaktorer og overspringshandlinger i ”Fjæsbogens” tidsalder
Af Rikke Kristine Nielsen
Mange virksomheder opdaterer deres it-politik til også at omfatte forbud mod besøg på sociale netværkssider, der betragtes som organiseret tidsspilde og overspringshandlinger, der hører fritiden til. Men er det udenomssnak, der bør foregå i fritiden? Eller er det en naturlig konsekvens af de flydende grænser mellem arbejdsliv og privatliv?
Forskellige former for fleksibilitet
Af Steen Navrbjerg
Taler man om fleksibilitet på arbejdspladsen, taler man ikke kun om én form for fleksibilitet – der er flere former for fleksibilitet at tage i betragtning. Dette værktøj kan bruges til at vinde et overblik over de tiltag, som kan gøres på medarbejdersiden i forbindelse med procesoptimering, rationalisering, organisationsændringer, osv.
Værktøj: Tidsstyring
Af Bente Bøllingtoft Lindstrøm
Hvem styrer din tid? Dig – eller tilfældighederne? Det at tage lederskab for sig selv handler om at gå ind og sætte retning, prioritere og så gøre det, vi siger, vi vil gøre. Dette værktøj tager udgangspunkt i personligt lederskab som en forudsætning for effektiv tidsstyring og optimering af tidsforbrug.
Hvad skal man overveje ved etableringen af en fleksibel arbejdsplads?
Af Ulla Gramstrup, PA Consulting Group
Etableringen af et nyt fleksibelt kontor eller domicil kan være en måde at signalere forandring og nytænkning – både indadtil og udadtil. Det er en beslutning, som har enorme praktiske og organisatoriske konsekvenser, og det er vigtigt at holde hovedet koldt. Brug denne tjekliste som udgangspunkt for at skabe overblik over en proces, kun de færreste har prøvet før.
Bog: Det fleksible menneske - eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning
Richard Sennett. Hovedland.
Website: Workaholics Anonymous
Rapport: Making Work Work
Ellen Galinsky & Lois Backon: Making Work "Work": New Ideas from the Winners of the Alfred P. Sloan Awards for Business Excellence in Workplace Flexibility. Families and Work Institute.
Rapport: Børnefamiliernes balance mellem familie- og arbejdsliv
Mette Deding, Mette Lausten og Angelo Andersen, Socialforskningsinstituttet.
Undersøgelse: Arbejdsmiljø i Danmark 2005 – et overblik fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte
Hermann Burr, Elsa Bach, Helle Gram og Ebbe Villadsen, Arbejdsmiljøinstituttets Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK).
Cirkulære: Rammeaftale om distancearbejde
Personalestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg.
Website: I job nu - Muligheder for fleksjob
De Samvirkende Invalideorganisationer, Arbejdsmarkedsstyrelsen, DA, LO, KL samt en række større danske virksomheder.
Executive summary: The future of HR in Europe. Key challenges through 2015
Rainer Strack, Jean-Michel Caye, Michael Leicht, Ulrich Villis, Hans Böhm & Michael McDonnell. The Boston Consulting Group og European Association for Personnel Management.
Rapport: Sygefravær – en fælles udfordring. Regeringens handlingsplan for at nedsætte sygefraværet
Få inspiration til, hvordan man lokalt på den enkelte arbejdsplads kan nedbringe sygefravær, fra 10 konkrete cases fra praksis med fastholdelse af sygemeldte medarbejdere, interessant talmateriale og anden konkret viden om sygefravær, som kan være med til at kvalificere debatten.
Guide: Guide til værktøjer og viden om det grænseløse arbejde
Pjecer, vejledninger, regelsamlinger og websites, hvor man kan indhente information om alle aspekter af det grænseløse arbejde.
Artikel: Religion på det danske arbejdsmarked
Nyidanmark.dk, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
Rapport: Kommuner og virksomheders samspil om socialt engagement
Frederikke Beer og Bodil Damgaard. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Vejledning: Det rummelige arbejdsmarked
Arbejdstilsynet. Det rummelige arbejdsmarked – Vejledning om virksomhedernes arbejde med det rummelige arbejdsmarked med henblik på at erhverve arbejdsmiljøcertifikat. At-vejledning F.5.3
Værktøj: Tovholders vejledning til Det Sociale Indeks
Sekretariatet for Det Sociale Indeks ved PricewaterhouseCoopers.
Rapport: Plant-level responses to the economic crisis in Europe
Vera Glassner og Béla Galgóczi, European Trade Union Institute.
Rapport: Projekt ”Diffust sygefravær. Nedbringelse af kort- og længerevarende diffust sygefravær”
Christa Thomsen, Center for Virksomhedskommunikation, Handelshøjskolen i Århus, Arbejdsmiljørådgivningen CRECEA Århus, 2007. 42 sider.
Bog: Håndbog for karrierekvinder. Hvordan man som kvinde skal bevæge sig gennem det professionelle arbejdslivs jungle
Sanne Udsen og Stina Vrang Elias. Handelshøjskolens Forlag.
Bogomtale: Balance for livet – bryd vanen, og find din work life-balance
Marlene Horsbøl Sylvester-Hvid, Rolf Sylvester-Hvid, Gyldendal Business.
Hallo: Er der nogen hjemme?
Af Henrik Holt Larsen
Forslaget om såkaldt multimedieskat har sat sindene i kog hos både erhvervsliv og klimaforkæmpere. Henrik Holt Larsen går i denne tekst ind i diskussionen om hvorvidt det overhovedet er rimeligt at anskue hjemmearbejdspladsen som et personalegode.
Case: Skov- og Naturstyrelsen tilbyder hjemmearbejdspladser (Arkiv)
Af Jesper Yde-Andersen
I år 2000 var der 171.000 hjemmearbejdspladser i Danmark. Det svarer til, at syv procent af den danske arbejdsstyrke har mulighed for, helt eller delvist, at arbejde hjemmefra. Stigningen i de kommende år forventes at blive på omkring 20 procent.
Artikel: Den digitale medarbejder – en udfordring til uddannelsesinstitutionerne (Arkiv)
Af Niels Strange Nielsen
Hjemmearbejdende og mobile medarbejdere er blot én af konsekvenserne af den digitale revolution. Virksomheder må forholde sig til de trusler og muligheder, der opstår i forbindelse med et nyt segment af arbejdsmarkedet bestående af fleksible, mobile og IT-kyndige specialister på en lang række forskellige områder.