Aflønning
Aflønning er en helt central del af forholdet mellem en arbejdstager og en arbejdsgiver. Lønnen har en adfærdsregulerende effekt med hensyn til at tiltrække, fastholde og motivere medarbejderne, og der er i de senere år kommet øget fokus på, hvordan løn og individuel præstation kan kobles sammen. Få et opdateret overblik over aflønninges mange dimensioner i denne tematekst.
Indledning
Af Jeppe Højland
Aflønning er en helt central del af forholdet mellem en arbejdstager og en arbejdsgiver. Lønnen har en adfærdsregulerende effekt med hensyn til at tiltrække, fastholde og motivere medarbejderne, og der er i de senere år kommet øget fokus på, hvordan løn og individuel præstation kan kobles sammen. Få et opdateret overblik over aflønninges mange dimensioner i denne tematekst.
1. Traditionel aflønning
Af Jeppe Højland
I dette afsnit beskrives hvad traditionel aflønning er, og hvorfor man især i det private erhvervsliv er gået væk fra den form for aflønning.
2. Nyere belønningsledelse
Af Jeppe Højland
I nyere belønningsledelse kobles præstationer med løn frem for en automatisk lønfastsættelse efter anciennitet og uddannelse. Lønnen vurderes også i forhold til, i hvor høj grad der bidrages til gennemførslen af virksomhedens strategi.
3. Kriterier for præstatonsløn
Af Jeppe Højland
I dette afsnit gives en detaljeret beskrivelse af kriterierne for præstationsløn samt de forskellige måder, man kan koble præstationer og løn
4. Sociale normer og aflønning
Af Jeppe Højland
Aflønning er i høj grad et socialt fænomen, hvor oplevelsen af en retfærdig lønfastsættelse blandt kolleger har stor betydning for medarbejdernes tilfredshed og motivation.
5. Aktiebaseret aflønning
Af Jeppe Højland
En del af aflønningen kan gives som aktiebaseret aflønning. Her gennemgåes de forskellige former for aflønning, såsom medarbejderaktier, aktieoptioner, warrants, konvertible obligationer, medarbejderobligationer samt famtomaktier
6. Personalegoder og fleksible lønpakker
Af Jeppe Højland
Personalegoder og fleksible lønpakker er blevet uhyre centrale i arbejdet med at rekruttere og fastholde medarbejdere. Her beskrives, hvordan man med fordel kan inddrage disse i lønfastsættelsen.
7. Ny løn i det offentlige
Af Jeppe Højland
Ny løn blev indført i den offentlige sektor i 1997. Her gennemgås fordele og ulemper ved dette lønsystem ud fra de hidtidige erfaringer.
8. Kollektive overenskomster
Af Jeppe Højland
Tendensen til individualisering på arbejdsmarkedet har rykket på lønmodtagernes opfattelse af fagforeningernes rolle og betydningen af de kollektive overenskomster. Læs mere her.
9. Aflønning og motivation
Af Jeppe Højland
Motiveres medarbejderne af højere løn, eller spiller andre faktorer såsom spørgsmålet om retfærdighed en lige så stor rolle? Dette diskuteres i det afsluttende afsnit i temateksten om aflønning.
Implementering af Ny Løn
Af Torben Heikel Vinther
Roskilde Amts Sygehus i Køge har, siden 1997, gradvist indført lønsystemet ”Ny løn”. Det har blandt andet betydet et farvel til automatisk lønstigning og givet lederne større indflydelse på løndannelsen.
Erfaringer med optionsordninger hos Neurosearch
Af Tina Lund
Aktieoptioner, medarbejderaktier og warrants er alle måder, hvorpå en virksomhed kan give medarbejderne del i den optjente kapital. Læs her for at tage del i biotech-virksomheden Neurosearchs erfaringer med de praktiske, juridiske og ledelsesmæssige aspekter af at anvende optionsordninger som værktøj.
Incitamenter for ledelse og medarbejdere
Af Michael Kjøller-Petersen, Mads Lind-Holm
Debatten om aktiebaseret aflønning er hensigtsmæssig og interessant, fordi den indeholder mange synspunkter og kan vurderes i flere forskellige perspektiver. Tekstens forfattere prøver at give debatten et mere kvalificeret grundlag og dermed redegøre for nogle af de relevante argumentationer for og imod aktieaflønning.
Resultatløn - og ledelse
Af Jan Struwe Poulsen
Det er en stor ledelsesmæssig udfordring at arbejde med resultatløn. Det stiller krav til lederen om at tydeliggøre, hvad der prioriteres år for år, idet alt jo ikke kan give resultatløn, men at det kun bruges i forhold til at nå opfyldelse af bestemte mål.
Den nye løn
Af Mette Jacobsen
I det private erhvervsliv har man kendt til individuelle lønforhandlinger længe, men først med indførelsen af Ny Løn, blev dette muligt på de statslige og kommunale områder. I denne artikel deler en tillidsrepræsentant ud af sine erfaringer med at forhandle på lønmodtagers vegne under Ny Løn.
Er vi på vej mod en lønrevolution?
Af Henrik Holt Larsen
Undersøgelser viser, at langt de fleste medarbejdere foretrækker valgfrihed mellem forskellige goder i deres overenskomst frem for fælles regler for alle. Det afspejles i stigende interesse for de såkaldte bruttoløns- eller cafeteriaprincipper. Læs her om den lønrevolution vi muligvis allerede er midt i.
Lønforhandling - ingen tidsrøver
Af Torben Heikel Vinther
Det er en udpræget holdning blandt mange ledere, at lønforhandling er noget, der tager lang tid. Det behøver det imidlertid ikke at være, hvis man sætter det i relation til, hvad man kan få ud af det produktions- og ledelsesmæssigt.
Når virksomheden overvejer personalegoder
Af Tina Lund
Personalegoder kan gives på mange niveauer og kan være et redskab i rekruttering og fastholdelse, og mange virksomheder ønsker derfor at bruge disse. For at personalegoderne skal virke efter hensigten, er der dog forskellige overvejelser, der er gode at gøre sig, inden man vælger personalegode for den enkelte medarbejder eller medarbejderstaben som helhed.
Lønsamtaleskema baseret på medarbejderprofil
Af Maja Clausen
I Brødrene Dahl (BD) har vi over flere år udviklet et lønsamtaleskema, der er endt med at være nærværende model. Grundlaget for lønsamtaleskemaet er de værdier, vi arbejder med i virksomhedens medarbejderprofil.
Grundlaget for effektiv Performance Management
Af Claus Hellmann Hansen
De fleste virksomheder anvender i dag en eller anden form for samtalesystem. Imidlertid sker det ikke altid problemfrit. Derfor er formålet med denne beskrivelse at se på PM som et system, der i det daglige kan hjælpe ledere og medarbejdere, og ikke blot som en årlig samtale.
Checkliste til den aktie/anpartsbaserede aflønningskontrakt
Af Mads Lind-Holm
I nærværende værktøj er der udarbejdet en checkliste, som indeholder de mest relevante kontraktmæssige elementer, man som minimum bør have kendskab til før accept og underskrivning af kontrakten.
Lønforhandling trin for trin
Af Torben Heikel Vinther
At forhandle løn er en kunst i sig selv. Men det er en kunst, der kan inddeles i overskuelige trin. 1) Forhandling om, hvordan forhandlingerne skal forløbe. 2) Etablering af lønrammen. 3) Opfriskning af lønkriterierne. 4) Selve lønforhandlingerne. 5) Efterfølgende reaktion og/eller evaluering. Læs her forhandlingsrådgiver Søren Viemoses råd til, hvordan du kommer heldigt igennem hvert af disse trin.
Skema til funktionsløn
Af Jan Struwe Poulsen
Skemaet udarbejdes i samarbejde mellem chef og ledere og fungerer som en vejledende lønpolitik for aflønning af den enkelte personalegruppe – i dette eksempel HK.
Lønforhandlingens faser fra A-Z
Af Jan Struwe Poulsen
Dette værktøj gør lønforhandling inden for rammerne af Ny Løn overskueligt. Selve forhandlingsprocessen gennemgås trin for trin, og der gives nyttige råd til imødegåelse af problemerne i de enkelte faser.
Strategiske overvejelser ved konstruktion af en aktie/anpartsbaseret aflønningsordning
Af Michael Kjøller-Petersen, Mads Lind-Holm
Når en virksomhed overvejer at implementere en optionsordning for sine medarbejdere, skal bestyrelsen gøre sig en række strategiske overvejelser.
Medarbejdervurdering ved lønsamtale
Af Jan Struwe Poulsen
Vejledning og skema til medarbejdervurdering i forbindelse med lønsamtale og Ny løn.
Website: Udstationering.dk
Håndbog: Lederens rettigheder – Ansættelsesforholdets indgåelse
Ledernes Hovedorganisation.
Website: Dansk Arbejdsgiverforening - Statistik
Artikel: Tricks i forhandlinger – nogle er tilforladelige, andre diskutable og andre beskidte
I forhandlinger anvendes ofte tricks. Nogle af disse er helt tilforladelige, mens andre er mere diskutable - og andre igen decideret beskidte! Læs her, hvilke tricks det er tilladeligt at anvende - og hvornår.
Pjece: Se potentialet i alle medarbejdere – Udvikling af talenter via alsidige karrieremuligheder
Arbejdspladsen skal finde styrken i den enkelte medarbejder og udnytte den bedst muligt. Karrieren skal formes med afsæt i individet, og derfor skal der skabes rum for alsidige karrieremuligheder. Denne pjece beskriver forskellen mellem talent og kompetence og giver en introduktion til talentudvikling i praksis.
Publikation: Performance-Related Pay Policies for Government Employees
OECD. Indledning fra publikationen i dansk oversættelse.
Artikel: Begge-vinder forhandlinger
Kirsten Andersen, Ole P. Andersen og Lars Birk. Mannaz Nyhedsmail, tidligere DIEU Nyhedsmail.
Artikel: Forhandling som livsstil
Kursuskoordinator, Bettina Louise Nielsen. Mannaz Nyhedsmail, tidligere DIEU Nyhedsmail.
Artikel: Re-examining the cause-and-effect principle of the Balanced Scorecard
Professor ved Ålborg Universitet Per Nikolaj Bukh og Professor ved Helsinki School of Economics Teemu Malmi.
Artikel: Din personlige styrke som forhandler afgør dine forhandlingsresultater
Kurt Plambech og Jan Vælds. Mannaz Nyhedsmail.
Guide: En ligelønsguide til virksomheder, der vil arbejde med at fremme lige løn mellem kvinder og mænd.
Ligestillingsministeren, beskæftigelsesministeren, DA og LO.
Artikel: Winning: The differentiation can be key to raising the bar an extra notch
Jack Welch, pensioneret administrerende direktør for General Electric & Suzy Welch, tidl. redaktør på Harvard Business Review. www.telegraph.co.uk.
Pjece: Ny Løn - Lønsumstyring
Offentligt Ansattes Organisationer, tidligere Det Kommunale Kartel.
Pjece: Ny løn - Økonomisk råderum
Offentligt Ansattes Organisationer, tidligere Det Kommunale Kartel.
Website: HK/STAT - Ny løn
Rapport: Motivation og belønning i forandringstider
Lone Pagh, UPDATE, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Artikel: Aktiv løn i danske virksomheder
Professor og dr. merc. Steen Scheuer, Roskilde Universitetscenter, Institut for Samfund og Globalisering.
Artikel: Pay for Performance
David Billet og Michael Davis. Pay for Performance: A modest proposal for reforming how banking products are sold. City Journal.
Rapport: The Power of Integrated Reward and Talent Management
Watson Wyatt Worldwide og WorldatWork – The Total Rewards Association. Global Strategic Rewards Report. Watsonwyatt.com.
Antologi: Hvorfor har vi lønforskelle mellem kvinder og mænd?
Mette Deding, Helle Holt, SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd, 2010. 251 sider.
Hallo: Er der nogen hjemme?
Af Henrik Holt Larsen
Forslaget om såkaldt multimedieskat har sat sindene i kog hos både erhvervsliv og klimaforkæmpere. Henrik Holt Larsen går i denne tekst ind i diskussionen om hvorvidt det overhovedet er rimeligt at anskue hjemmearbejdspladsen som et personalegode.
Løn som forskyldt?! Offentlig employer branding
Af Rikke Kristine Nielsen
Den offentlige rekrutteringsudfordring kræver indsatser på flere fronter. Men først og fremmest er der brug for en afpudsning af det offentlige arbejdsgiverbrand, der fokuserer på selvværd, selvaccept og meningsfylde, så man tiltrækker arbejdskraft i stedet for at afskrække.
Artikel: Værdibaseret personalepolitik og Ny løn (Arkiv)
Af Jan Struwe Poulsen
Artiklen diskuterer baggrunden for at sammentænke personalepolitik med Ny løn. Emnet udbygges med eksempler fra to kommuner, der arbejder med at opnå en sammenhæng mellem personalepolitik og Ny løn.